Danske virksomheder udnytter ikke en markant vækst i e-handel

e-handel

Danske virksomheder udnytter ikke en markant vækst i e-handel 

Trods at e-handel er i rivende vækst, udnytter danske virksomheder ikke potentialet for øget indtjening, ved at sælge deres varer via webshops. Det resulterer i at kunder køber fra andre mærker og dermed tabte salg.

Køber meget på internettet, men sælger lidt

En rapport fra Boston Consulting Group viser at Danmark ligger nr. 29 blandt verdens udviklede lande, når det gælder om at udnytte og omsætte de nye digitale muligheder. Kun 10% af danske virksomheder med mindre end 250 ansatte, sælger deres varer til udlandet gennem websites. Det er på trods af at Danmark er et, stærkt digitaliseret samfund og at de danske forbrugere køber langt mere fra udenlandske webshops, end der sælges til andre lande. Helt præcist var det danske varesalg til udlandet på 5 mia. kr. i 2015, hvor danskerne købte for 27 mia. i udenlandske webshops samme år.

E-handlen stiger støt og digitalisering giver mulighed for øget indtjening

Tal fra NETS viser at den samlede e-handel i hele 2016 indtil nu er steget med 15 procent. Danskerne er stadig glade for fysiske butikker og man bør imødekomme dem ved at give mulighed for både at shoppe i en fysisk butik og online. Især mange virksomheder handler online og der er altså mange penge at hente hvis man tilbyder B2B salg.

Kom i gang med at sælge på internettet

For at få danskerne til at spendere deres penge i jeres forretning, i stedet for udenlandske, bør I investere i digitale løsninger.

B2C webshop

Hvis I ikke allerede er igang, så kan det skabe meget værdi for en virksomhed at begynde at sælge via en webshop. Det giver mulighed for at sælge til et langt større publikum og chancen for at øge kendskabet til dit brand er stor.

Der er mange muligheder for at komme i gang med en B2C webshop og priserne ligger cirka i mellem 200 – 2.000 kr. om måneden, afhængig af din virksomheds behov.

B2B webshop

Hvis du sælger til forhandlere, er en B2B webshop løsningen til at samle alle dine salgsprocesser. Valget af system afhænger af din virksomheds størrelse og behov, men vælg et eCommerce system som kan integrere med dit regnskabsprogram og få en helstøbt løsning til salg og regnskabsstyring.

Læs mere: 

Læs om B2C løsninger på: www.shopify.com

Læs om B2B løsninger på: www.traede.com

Kilder:

Retail News (9. september, 2016): https://goo.gl/zIK5LX

Dansk Erhverv (13. oktober, 2016): https://goo.gl/IHf61b

Retail News (1. september, 2016): https://goo.gl/6NVdCf

Sign up for the newsletter

And get messages about Traede's updates and new blog posts